Retningslinjer for behandling af personoplysninger

Når du besøger annabir.dk efterlader du ingen krummer (cookies), men hilses hver gang velkommen, som et nystrøget lagen.

Jeg beder om dit navn og din email, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. De oplysninger gemmes så længe vi har kontakt, og slettes kun hvis du afmelder nyhedsbrevet. Oplysningerne skal jeg bruge for at kunne sende dig et nyhedsbrev, og dit navn giver alt andet lige vores relation et personligt strejf. Du kan i princippet kalde dig hvad som helst, det er dog nødvendigt at din email er korrekt, ellers giver det ingen mening.

Oplysningerne om dig bliver ikke videregivet til tredjepart.

Jeg benytter – som mange andre – MailChimp til udsendelse af nyhedsbreve. MailChimp er med i Privacy Shield, der er en særlig aftale mellem EU og USA, der garanterer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Således kan EU virksomheder og organisationer videregive personoplysninger til et amerikansk selskab. Derfor må jeg gerne overføre personoplysninger til MailChimp. Annabir og MailChimp har endvidere indgået en databehandleraftale.

MailChimp registrerer din email-adresse, ip-adresse og tidspunktet for din tilmelding, når du tilmelder dig et nyhedsbrev gennem deres tilmeldingsform.

Husk at enhver oplysning du afgiver — inklusiv personlig identificerbar information — i et offentligt forum som for eksempel i et kommentarfelt, ikke er omfattet af fortrolighedspolitikken og kan ses af tredjepart, der ikke har noget med Annabir at gøre. Jeg råder dig til, at du omhyggeligt overvejer, hvilken information du afgiver.

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Mine databehandlere (MailChimp og Gigahost) gemmer de personlige oplysninger, du afgiver på computere med begrænset adgang, der er placeret i kontrollerede faciliteter. Ligesom sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om oplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger.

Jeg kan dog ikke garantere 100 % sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der er en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Vær opmærksom på, at du afgiver dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Den generelle udvikling af internettet betyder, at ændringer i min behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Jeg forbeholder mig derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. I det tilfælde, retter jeg selvfølgelig datoen for “sidst opdateret” nederst på siden.

Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos Annabir, skal du rette henvendelse på ab@annabir.dk eller telefon 41 56 18 35. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

 

/bedste hilsner Anna-Birgitte Ingvartsen

 

ANNABIR · Grafisk Designer · MD · mDd
Pulsen 5C · Musicon
4000 Roskilde · t: 4156 1835
ab@annabir.dk
CVR 20 84 56 43

 

Sidst opdateret 13.06.2018